
En borger ringede til politiet, da en dreng smed kanonslag i en postkasse på Helligkorsvej, mens en anden dreng filmede det. Politiet fik signalementet af de to drenge og kørte en tur i området, hvor de så to drenge løbe ned ad Elmegade i retning mod byen. En hundepatrulje stoppede de to drenge i Støden, hvor de blev tilbageholdt.
Drengene viste sig at være bare 12 år gamle og fra Roskilde og Lejre. Deres forældre blev kontaktet og drengene taget med på politistationen, hvor de blev hentet. Drengene erkendte hærværket, og at det var drengestreger, fordi de havde fundet nogle kanonslag. De er under den kriminelle lavalder og kan derfor ikke straffes, men politiet indhenter erstatningskrav fra ejeren af postkassen, som familierne vil blive præsenteret for.