Vers 1:
Yo, jeg vented’ på mit skud, som en sky i det fjerne,
tiden gik langsomt, som bly gennem stjerner.
Men jeg holdt mit håb tæt, selv når nætterne bed,
for jeg vidste, der var noget, der vented’ på mig et sted.
Omsider – det ramte mig som lys i et mørke,
som hjertet der banker i en verden af tørke.
Et ord som et løfte, en stemme fra før,
der visker: “Alt det du kæmper for, det sker nu, min bror.”
Hook:
Omsider, yeah, jeg nåede dertil,
gennem storme og stilhed, jeg stod helt stil’.
Omsider, som solen der bryder min sky,
jeg rejser mig nu – det er tid, jeg er ny.
Vers 2:
Det er ikke bare held, det er slid og sår,
det er dage uden søvn og et blik der forstår.
Det er regn på min rute, men jeg går den alligevel,
for drømme bli’r virkelighed, hvis du kæmper selv.
Omsider – jeg smager på ordet med ro,
som en sejr der har krævet lidt blod og sko.
Det er mere end et rim, det er sjælens musik,
et tegn på jeg overleved’, og nu er jeg fri.
Hook:
Omsider, yeah, jeg nåede dertil,
gennem storme og stilhed, jeg stod helt stil’.
Omsider, som solen der bryder min sky,
jeg rejser mig nu – det er tid, jeg er ny.