Filosofi, fra det græske ord philosophia, betyder “kærlighed til visdom”. Det er studiet af de grundlæggende spørgsmål om eksistens, viden, moral, fornuft og menneskets plads i verden. Gennem historien har filosofi været et redskab til at forstå verden og os selv. Mange store tænkere har formet filosofiens udvikling, og deres idéer har haft enorm betydning for både videnskab, samfund og kultur.
Antikken: Sokrates, Platon og Aristoteles
Filosofiens rødder i den vestlige verden ligger i det antikke Grækenland. Sokrates (ca. 470–399 f.Kr.) betragtes som en af grundlæggerne af vestlig filosofi. Han skrev ikke selv noget ned, men hans elev Platon videreformidlede hans tanker. Sokrates er kendt for den sokratiske metode – at stille spørgsmål for at afdække sandhed og modsigelser. Han blev dømt til døden for at “forstyrre ungdommen” og udfordre autoriteter, og han blev et symbol på ytringsfrihed og samvittighed.
Platon (ca. 427–347 f.Kr.) grundlagde Akademiet i Athen, og han udviklede teorien om idéverdenen – at den fysiske verden kun er en skygge af en højere, perfekt virkelighed. I dialogen Staten diskuterer han retfærdighed, magt og den ideelle stat.
Aristoteles (384–322 f.Kr.), Platons elev, lagde fundamentet for logik, biologi, etik og mange andre videnskaber. Han mente, at alt i naturen har et formål (telos), og han udviklede dydsetikken – idéen om, at moral handler om at opbygge en god karakter gennem balance og fornuft.
Middelalder: Filosofi og religion
I middelalderen blev filosofi tæt knyttet til religion. Filosofferne var ofte teologer, som søgte at forene tro og fornuft. En af de mest indflydelsesrige var Thomas Aquinas (1225–1274), som kombinerede kristen teologi med Aristoteles’ filosofi. Han mente, at både tro og fornuft kunne føre til sandhed, og hans tanker blev grundlæggende for katolsk teologi.
Oplysningstid: Frihed, rationalitet og kritik
I 1600- og 1700-tallet voksede fokus på menneskets fornuft, rettigheder og frihed. René Descartes (1596–1650) er kendt for sætningen “Jeg tænker, derfor er jeg”. Han søgte sikker viden gennem radikal tvivl og betragtede fornuft som det vigtigste redskab til erkendelse.
Immanuel Kant (1724–1804) revolutionerede moralfilosofien ved at formulere det kategoriske imperativ: at man bør handle, som om ens handling kunne blive en universel lov. Han forenede oplysningstidens tro på fornuft med respekt for menneskets frihed og ansvar.
Moderne og nutidig filosofi
I det 19. og 20. århundrede blev filosofien mere mangfoldig og eksistentiel. Søren Kierkegaard (1813–1855), dansk filosof, anses som eksistentialismens fader. Han fokuserede på individets valg, tro og angst, og mente at det enkelte menneske må tage ansvar for sit eget liv.
Karl Marx (1818–1883) forenede filosofi og samfundskritik. Han analyserede kapitalismen og udviklede en teori om klassekamp, arbejde og fremmedgørelse, som har haft stor politisk indflydelse.
I det 20. århundrede udviklede Ludwig Wittgenstein (1889–1951) en ny forståelse af sprogets rolle i tænkning. Simone de Beauvoir (1908–1986) forenede eksistentialisme og feminisme i værket Det andet køn, hvor hun skrev: “Man fødes ikke som kvinde, man bliver det.”
Filosofi i dag
I dag beskæftiger filosofi sig med alt fra kunstig intelligens og klimakrise til identitet, etik og teknologi. Filosofi lærer os ikke, hvad vi skal tænke, men hvordan vi kan tænke – klart, kritisk og reflekteret. De store filosoffer har hjulpet os med at stille spørgsmål og søge svar på det, vi ellers tager for givet. Deres idéer lever videre i den måde, vi forstår os selv og verden på.
Der er skrevet mange bøger om filosofi. Find nogle her