Kl. 10.49 kom en 38-årig kvinde kørende i sydlig retning, da en and og en flok ællinger kom til syne fra en rabat og med kurs direkte mod kørebanen. Den 38-årige foretog en kraftig opbremsning for ikke at køre andefamilien ned. En bagvedkørende bil overså at den 38-årige bremsede og påkørte den 38-åriges bil bagfra. De to personer i den bagerste bil, et ældre ægtepar fra Nykøbing Sj., blev kørt til kontrol på sygehuset efter påkørslen.
Kl. 23.58 modtog politiet en anmeldelse fra en person, der oplyste, at en bil kørte rundt på en p-plads ved Jyllingecentret med en palle bundet fast bag på bilen. På pallen befandt sig tre unge mennesker. En patrulje kom frem til stedet, hvor føreren af bilen, en 24-årig mand fra Jyllinge blev formanet af politiet, og pallen blev afmonteret fra bilen.
Ung mand forsøgte at tjene nemme penge. Nu er han sendt i fængsel for at have deltaget i svindel over for et stort antal ældre mennesker rundt om på Sjælland.
Retten i Roskilde straffede i dag en 19-årig mand med et år og tre måneders fængsel for en række tilfælde af svindel af ældre personer. I alle tilfælde overbeviste han ofrene om, at han var fra banken og fik på den måde udleveret hævekort og andre værdier.
Den 19-årige blev således dømt for at have medvirket til bedrageri over for:
– Et par 85 og 82 i Bjæverskov, der udleverede deres hævekort hvorefter der blev hævet i alt 17.000 kroner. – En 93-årig kvinde i Holbæk, der blev vildledt til at udlevere 50.000 kroner i kontanter samt smykker og et hævekort med kode, som der efterfølgende blev hævet 15.000 kroner på. – En 86-årig kvinde i Holbæk, der blev snydt for sit hævekort, som der så blevet hævet 17.000 kroner på. – En 88-årig i Vipperød, der udleverede sit hævekort, hvorefter der blev 11.500 kroner på det. – En 92-årig kvinde i Vipperød, der udleverede sit hævekort, som der blev hævet 15.000 kroner på – En 80-årig kvinde i Roskilde, der blev overbevist om at hun skulle overføre ca 17.000 kroner via mobilepay og til at udlevere sit hævekort, som svindlerne derefter hævede 17.000 kroner på, – En 75-årig hendes fra Viby Sjælland, der blev overtalt til at udlevere smykker og hævekort, som der blev hævet godt 16.000 kroner på, – En 79-årig kvinde fra Viby Sjælland, der blev lokket til at udlevere sit hævekort, som der blev hævet 15.000 kroner på, – En 86-årig mand fra Liseleje, der blev vildledt til at udlevere sit hævekort, som der blev hævet 15.000 kroner på, – En 92-årig kvinde i Gilleleje, der udleverede hævekort, som der blev hævet 15.000 kroner på, – En 87-årig kvinde fra Gilleleje, der udleverede sit hævekort som der blev hævet 15.000 kroner på, – En 84-årig kvinde fra Gilleleje, der udleverede sit hævekort, som der blev hævet godt 16.000 kroner på, – En 78-årig kvinde fra Hørsholm, der blev franarret sit hævekort, som der blev derefter blev hævet 12.000 kroner på, – En 88-årig kvinde fra Hørsholm, der blev overbevist om, at hun skulle udlevere sine smykker sammen med hævekort som der så blev hævet 21.000 kroner på, – En 57-årig kvinde fra Hørsholm, der blev manipuleret til at overføre 15.000 kroner fra sin bank samt udlevere sølvtøj og hævekort, hvorefter der blev hævet 15.000 kroner på det. – En 85-årig kvinde fra Ølstykke, der udleverede sit hævekort, som der så blev hævet cirka 15.000 kroner.
Desuden blev manden også dømt for et forsøg på at snyde en 93-årig kvinde fra Nivå. Under forsøget på at snyde den ældre kvinde faldt hun og skadede sin underarm, og det fik den 19-årige til at stikke af fra stedet. Han var i den forbindelse også tiltalt for at efterlade kvinden i hjælpeløs tilstand, men den del valgte retten at frifinde ham for.
Den 19-årige har erkendt de øvrige forhold. Han forklarede under sagen, at han havde søgt at tjene nemme penge, og på den måde var han kommet i kontakt med ukendte medgerningsmænd. Han blev instrueret i, hvor han skulle tage hen, hvad han skulle sige, og hvad han skulle gøre, mod at han fik en mindre andel i det, der blev udleveret.
“Det er gået ud over en række ældre mennesker, som er blevet franarret deres penge, men som samtidig har mistet tilliden til deres medmennesker. Jeg er tilfreds med, at tiltalte i dag er blevet stillet til ansvar for de mange grove bedragerier” siger anklager Lasse Christiansen fra anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland.
Den 19-årige blev fortsat varetægtsfængslet efter dom. Han valgte at modtage dommen, men kærede beslutningen om at han skulle sidde fortsat varetægtsfængslet. Han blev anholdt i juli måned, da han forsøgte at snyde en 89-årig mand i Birkerød.
Retten lagde i forbindelse med dommen vægt på, at det store antal ofre og at de havdde svækket dømmekraft på alder. Til gengæld opnåede den dømte en rabat i sin straf, da han valgte at erkende hovedparten af forholdene.
kl. 15.45 så en patrulje forbi et hus i Holbæk by, hvor beboeren flagede med et palæstinensisk flag med teksten “Free Palestine”. Patruljen tog kontakt til beboeren, en mand i 50´erne, som blev gjort bekendt med reglerne i flagloven. Det er ikke lovligt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag. Beboeren blev sigtet for at overtræde flagloven og tog flaget ned. Han kan forvente en bøde.
Kl. 19.05 modtog politiet en anmeldelse om bedrageri. En mand havde fjernet 6 pakker med oksespidsbryst fra kølemontren i en dagligvarebutik om eftermiddagen og forsøgte omkring kl. 19 at returnere kødet ved kassen og få kontanter, hvilket personalet afviste. Manden blev tilbageholdt, og politiet blev tilkaldt. Manden, der er 31 år gammel, blev anholdt og på sig havde han kvitteringer for at have returneret 14 oksecuvetter i to andre dagligvarebutikker til en samlet værdi af 3630,50 kr. Desuden havde manden 8320 kr. på sig. Politiet kunne afdække bedrageri i et andet supermarked for et samlet beløb på 8288 kr. De kontanter, som manden havde på sig, beslaglagde politiet. Manden er i politiets varetægt, mens det afdækkes, hvad der nu skal ske med manden.
Siden starten af december har der været en stigning af indbrud i private hjem.
Midt- og Vestsjællands Politi har siden begyndelsen af december måned registeret en stigning i antallet af indbrud begået mod private hjem. Særligt har områderne omkring Køge, Solrød og Greve været særligt udsatte, og politiet registrerede 13 indbrud eller forsøg herpå over weekenden.
Derfor intensiverer Midt- og Vestsjælland Politi indsatsen omkring indbrud og følger udviklingen nøje. Derudover kommer lokalpolitiet ud med den mobile politistation i Greve. Her vil der mulighed for at komme forbi og få en snak med politiet om, hvad man kan gøre for at ens hjem bliver mindre attraktiv for indbrudstyve.
”Julen er generelt højtid for indbrud i hjemmet, og man kan faktisk gøre meget selv for at undgå, at man får besøg af ubudne gæster. Derfor tager vi ud og snakker med borgerne, så vi forhåbentligt kan få dæmmet op for stigningen af indbrud, og derudover så har vi selvfølgelig gang i den store efterforskning for at finde frem til de skyldige,” fortæller vicepolitiinspektør Rasmus Brink-Frendrup.
Kl 14.20 blev politiet tilkaldt til et byggemarked, hvor en 51-årig kvinde fra Sorø havde stjålet tre boremaskiner. Personalet fik tilbageholdt kvinden, indtil politiet kom frem. Hun blev sigtet for tyveriet og taget med på politistationen til afhøring.
I flere tilfælde har Midt- og Vestsjællands Politi nu modtage anmeldelser fra bilister, der har haft et uheld med deres bil og som i den forbindelse har haft brug for at bestille autohjælp.
“Vi kan konstatere, at det lykkes svindlerne at få nys om, at der er bestilt en autohjælp. De når så at sende deres egen ladvogn frem til stedet, hvor bilisten jo så tror, at der er tale om den autohjælp, som vedkommende har bestilt gennem sit forsikringsselskab”, siger politikommissær Bjarke Thanning.
Det falske autohjælps-firma ender så med at opkræve penge kontant for at kunden kan få sin bil tilbage eller for at få den kørt hen til det rette værksted.
I nogle af sagerne har de intetanende bilister selv bestilt autohjælpsfirmaet gennem en hjemmeside, der til forveksling minder om et af de store forsikringsselskaber.
“Vi har indtil nu modtaget i alt fem anmeldelser. Vi har sigtet tre personer i sagen, men kan konstatere, at svindlerne åbenbart fortsætter deres forsøg på at narre de uheldige bilister. Derfor er vi pt. i gang med en efterforskning, hvor vi er i dialog med både forsikringsselskaber og autohjælps-firmaer for at opklare, hvordan svindlen egentligt finder sted”, siger Bjarke Thanning.
De tre af sagerne er fra Odsherred, mens de øvrige to anmeldelser er fra hhv. Ringsted og Køge.
“Det bedste råd vi lige nu kan give nødstedte bilister er, at de skal sikre sig, at den kranvogn, der kommer frem, nu også er bestilt gennem deres eget forsikringsselskab og hvis man er det mindste i tvivl, så må man kontakte forsikringsselskabet og høre, hvilket autohjælps-firma, der er bestilt til turen”, siger Bjarke Thanning.
Han opfordrer samtidigt andre bilister, der har været udsat for noget lignende, til at melde det til politiet, hvis man ikke allerede har gjort det.
Kl. 00.10 kom anmeldelse om en knust rude i en opgang på Tværvej i Nykøbing Sj., og at en mistænkt kvinde nu havde væltet flere skraldespande med glasflasker foran ejendommen. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 52-årig kvinde fra Odsherred, som blev ilagt håndjern for at få ro på stedet. Kvinden erkendte at have væltet skraldespande, da hun var sur på en beboer i ejendommen, men nægtede at have knust en rude. Patruljen sigtede kvinden for hærværk, hvorefter hun fik lov til at gå. Hun vil senere blive præsenteret for et erstatningskrav i sagen, som afgøres senere,
Kl. 17.33 anmeldte en beboer, at der var gået ild i hans airfryer i forbindelse med brug af denne. Branden bredte sig til mandens lejlighed, inden den blev slukket af brandvæsnet.