Bøde og klip for at køre mod ensretning

AI genereret billede

I går middags kørte en færdselspatrulje forbi Fynsgade i Ringsted, da flere borgere hade anmeldt, at mange bilister blæste på den midlertidig skiltning om indkørsel forbudt og ensretning i forbindelse med et vejarbejde på gaden. På to timer blev otte bilister sigtet for at køre mod ensretningen, og det koster dem nu et klip, en bøde på 2000 kr. og derudover et bidrag til Offerfonden på 500 kr. Politiet fortsætter med at holde øje med strækningen.


Der er lige nu arbejde i gang på Nylandsvej i Køge, og derfor er vejen midlertidig ensrettet. Efter flere anmeldelser fra borgere om, at bilisterne ikke respekterer skiltningen, har betjente fra Færdselsafdelingen været forbi på kontrol, hvor der blev delt en del bøder ud.

I går tirsdag blev hele 17 bilister og en knallert stoppet og sigtet for at køre mod ensretningen. En bilist fik også en bøde for at køre uden sele.

I mandags blev ti bilister stoppet, da de kørte mod ensretningen. En bilist havde desuden ikke gyldigt kørekort, og kom kørende i en lånt bil.

Sidste fredag blev det til seks sigtelser mod bilister, som ikke overholdt skiltningen. En bilist var frakendt førerretten og kørte også i en lånt bil. Så der er nu bøde til både bilisten og bilens ejer, som har pligt til at sikret sig, at bilen kun lånes ud til en der lovligt må føre den.

Alene i denne uge er ikke mindre end fem beboere i området, uafhængigt af hinanden, kommet hen til færdselsbetjentene og udtrykt stor taknemmelighed for indsatsen. Flere fortæller, at de ikke tør lade deres børn færdes på vejene, fordi bilister kører hensynsløst og mod ensretningen.

Også de vejfolk, der arbejder i området har flere gange sagt, at de var glade for politiets tilstedeværelse, da arbejdet på vejen indimellem er med livet som indsats når bilisterne kører mod ensretningen.

To forskellige borgere har desuden oplyst om to forskellige episoder, hvor personer er blevet ramt af bilister, der kørte mod ensretningen. Der er dog ikke kommet anmeldelser om alvorlige uheld på strækningen.

Nylandsvej er for ensrettet i sydlig retning fra Strandlodsvej til Steinmannsvej. hvor er der opsat en tydelig vejafspærring samt en stor indkørsel forbudt tavle, som tydeligt fortæller, at det er forbudt at køre nordlig retning af Nylandsvej. Langs hele Nylandsvej er opsat ”Ensrettet” skilte sydlig retning.

Kørsel mod ensretningen giver et klip i kørekortet, en bøde på 2.000 kr. og et bidrag på 500 kr. til Offerfonden.