Dom for svindel

AI genereret billede

I går fik en 32-årig kvinde fra Glostrup en straksdom på tre måneders ubetinget fængsel ved Retten i Roskilde. Kvinden var tidligere på dagen blevet anholdt for som social- og sundhedsassistent hos et privat vikarfirma at have taget et hævekort hos en 87-årig mand på Stevns, som hun skulle pleje, og hævet i alt 45.000 kroner på kortet. Desuden blev kvinden dømt for dokumentfalsk ved at have fabrikeret en falsk straffeattest, så hun havde mulighed for at blive ansat hos vikarfirmaet. Dommen på de tre måneders fængsel indeholdt en tilståelsesrabat, da kvinden i retten valgte at tilstå. Bedragerierne over for den 87-årige blev begået i en periode i august umiddelbart før at kvinden skulle afsone en tidligere dom ved hjælp af fodlænke. Når dommen på de tre måneders fængsel er afsonet, vil kvinden skulle afregne resten af sit mellemværende med fængselsvæsnet fra den oprindelige sag.