
kl. 21.13 ringede en ældre kvinde fra Kirkebyen og anmeldte, at en mand netop havde ringet på hendes dør. Da hun åbnede gik han ind, mens han talte til kvinden og gik lidt rundt i hendes hus, men forlod herefter stedet. Hun manglede nu sin taske indeholdende mobiltelefon og dankort. En hundepatrulje kørte frem til stedet, hvor de fandt kvindens taske 50 meter fra hjemmet med alle tingene i. De mødte en 38-årig spirituspåvirket mand fra Jylland, som passede på signalementet af den mand, som havde været inde i huset. Han blev sigtet for tyveriet af tasken, som han nægtede. Han fik herefter lov til at gå, men vil senere høre mere i sagen.
Mens politiet var på stedet i gang med at tale med den mistænkte tyv kørte en bil med polske nummerplader ind på parkeringspladsen ved Havevangen, hvor bilen parkerede på en handicap p-plads, selvom den ikke have et handicapskilt i forruden. Den ene betjent ville påtale dette, men føreren løb fra stedet, så betjenten råbte ham an, men han fortsatte.
Hundeføreren gik spor efter den undløbne bilist, og fandt ham på en adresse ikke langt derfra. Føreren viste sig at være en 33-årig mand fra Odsherred, som var frakendt førerretten. Bilen viste sig at være en afmeldt dansk bil, som blot havde fået sat polske nummerplader på. I bilen fandt politiet en lille pose kokain, og i lejligheden fandt patruljen 12 gram hash og en machete, som den 33-årige blev sigtet for at besidde. Bilen blev beslaglagt, da den 33-årige havde kørt gentagne gange i frakendelsestiden, og han kan forvente et retsligt efterpil senere.