
Kl 14.15 standsede politiet en personbil ført af en 32-årig kvinde på mistanke om, at hun var påvirket. En ransagning af bilen og kvindens bopæl viste, at der i alt lå 130 gram ketamin, 77 gram MDMA, 44 gram euforiserende plantedele fra Huachuma kaktus, 28 gram svampe samt lidt hash, skunk og kokain. Dertil kom et større kontantbeløb. Kvinden derfor sigtet for salg af stoffer og bilen blev i den forbindelse beslaglagt, da der er mistanke om, at den var været som led i handlen med narko.
Der blev samtidigt udtaget blodprøve og kvinden sigtet for at køre under påvirkning af kokain og alkohol. Sagen er blevet juridisk vurderet, og der blev ikke fundet grundlag for at begære den 32-årige varetægtsfængslet, så hun vil få sin sag afgjort senere.