Grundlovsforhør

AI genereret billede

Københavns Politi standsede søndag aften en 28-årig rumænsk mand, der kom kørende på Borups Alle. Manden var mistænkt i forbindelse med indbrudskriminalitet og i bilen blev fundet en større mængde værktøj.
Han blev mandag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor han blev fængslet frem til 21. august. Manden valgte ikke at kære fængslingen.
Han er sigtet for et indbrud i juni mod villa i Køge samt for at have begået indbrud på en adresse i Asnæs natten til søndag, hvor der blev stjålet værktøj for en samlet værdi af 150.000 kroner. Det er politiets opfattelse at det var det værktøj, som blev fundet i hans bil.
I bilen var desuden også andet værktøj, som politiet ikke ved, hvor stammer fra. Manden er indtil videre sigtet for hæleri i forbindelse de genstande.
Sagen er en god anledning til at minde især håndværkere om, at man skal mærke sit værktøj, så det er muligt at identificere, hvor tingene kan være stjålet fra.