
Kl. 14.35 anmeldte en 77-årig mand, at han en time tidligere havde haft uventet besøg. Den ældre mand sad i sin stue, da han hørte en lyd fra et andet rum i huset. Da han undersøgte det nærmere, så han, at der stod en fremmed mand uden for huset med en pose i hånden. Den fremmede mand oplyste på gebrokkent engelsk, at han var gået forkert og forsvandt fra stedet på cykel. Efterfølgende opdagede beboeren, at der manglede flere nøgler og en taske fra huset.