To mænd sigtet for at male graffiti

AI genereret billede

Kl. 00.04 fik politiet anmeldelse om, at to mænd malede graffiti på en tunnelvæg på et stisystem under Agerskovvej i Køge. En patrulje kørte til stedet, hvor de tilbageholdt to mænd i 40´erne fra Køge med maling på fingrene. De blev sigtet for hærværk, og erkendte at de havde malet på væggen. Køge Kommune skal nu opgøre erstatningskravet for afrensningen af malingen, hvorefter de to vil høre mere i sagen.

Politiet undersøger nu, om de to mistænkte kan stå bag flere sager om graffitihærværk i nærområdet.