
Kl 10.57 blev en 87-årig kvinde passet op af to personer, der spurgte om vej til hospitalet. De gav hende et kram som tak for hjælpen, men de fik i den forbindelse tiltusket sig kvindens dankort. En butiksejer i centeret så hændelsen og skyndte sig ud til kvinden og fik hjulpet kvinden med at spærre kortet, inden der blev hævet penge på det. De to tricktyve beskrives som hhv A: Mand, 30-35 år, 170-180 cm, kraftig af bygning, brun i huden og med sort, kort hår og skort skæg. Han talte et ukendt fremmed sprog og var iført sort trenchcoat, sorte cowboybukser, sorte sko og sort kasket. Samt B: en kvinde i lyseblå cowboyjakke og hvide bukser.