Kl. 11.44 modtog politiet en anmeldelse om en arbejdsulykke. Ulykken skete i forbindelse med byggeri af et hus, hvor flere elementvægge ankom til stedet. Den tilskadekomne, en 25-årig mand fra Greve, var i gang med at afmontere stropperne, der holdt elementvæggene fast, da de væltede ned over ham. Den tilskadekomne mand blev fløjet på sygehuset i en helikopter. Han meldes uden for livsfare og i stabil tilstand. Arbejdstilsynet orienteret.
Kl. 07.21 tabte en 31-årig mand fra Kirke-Hyllinge sin kaffekop under kørsel i en varevogn på Holbækmotorvejen i Roskilde i østgående retning. Da den 31-årige forsøgte at få fat i den tabte kaffekop, kom han til at dreje på rattet og i den forbindelse påkørte han en bil, der blev ført af en 41-årig kvinde fra Holbæk. Der skete udelukkede materiel skade ved sammenstødet.
Kl. 07.17 fik politiet anmeldelse om, at der havde været en uoverensstemmelse i trafikken i Solrød. Ifølge den ene bilist, en 45-årig mand fra Køge, var den anden bilist kørt op på siden og havde råbt “politi” mens han viste et par håndjern.
En patrulje blev sendt til området og fandt frem til den anden bilist, en 18-årig mand fra Stevns, som erkendte, at han havde haft en uenighed med en anden bilist kort forinden, hvor han havde vist et par legetøjshåndjern. Han blev sigtet for at udgive sig for at være fra politiet, eller have råbt politi. Han blev gjort bekendt med, at det var en alvorligt sag, hvis man udgav sig for at være en myndighed.
Efter flugt: 28-årig dømt for våbenindsmugling under bandekonflikt
København 6.maj 2025 – En 28-årig mand er tirsdag blevet idømt fire år og ti måneders fængsel ved Københavns Byret for sin rolle i indsmugling af skydevåben under en voldsom bandekonflikt i 2019.
Sagen, der er efterforsket af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), omhandler indsmuglingen af tre pistoler og tilhørende ammunition fra Sverige til Danmark den 9. oktober 2019. Våbnene blev ifølge retten bragt til landet som led i en optrapning af konflikten mellem to rivaliserende bandegrupperinger, hvor brugen af skydevåben var udbredt.
Den dømte, som dengang var medlem af den ene bande, instruerede en medgerningsmand til at hente våbnene i Sverige i en bil og efterfølgende tage dem med tilbage til Danmark via tog. Medgerningsmanden blev allerede i februar 2024 dømt i sagen.
Også den nu 28-årige blev på det tidspunkt kendt skyldig, men udeblev fra domsafsigelsen og blev efterfølgende internationalt efterlyst. Han blev i december 2024 anholdt i Spanien og udleveret til Danmark.
Retten fandt tirsdag beviserne mod ham tilstrækkelige og fastsatte straffen til fængsel i fire år og ti måneder.
I en verden præget af højt tempo, stress og konstante krav til præstation, oplever mange et behov for at finde ro, mening og balance. Her spiller selvhjælpsbøger en særlig rolle. De lover ikke mirakler, men de tilbyder ofte konkrete råd og nye perspektiver, der kan hjælpe mennesker med at skabe positiv forandring i deres liv. Men hvad er det egentlig, selvhjælpsbøger kan – og hvornår virker de?
Selvhjælpsbøger spænder vidt i indhold og stil. Nogle fokuserer på personlig udvikling og mental trivsel, mens andre handler om produktivitet, vaner eller kommunikation. Fælles for dem er ønsket om at hjælpe læseren med at blive en bedre version af sig selv. Bøger som “Atomic Habits” af James Clear og “The 7 Habits of Highly Effective People” af Stephen Covey er eksempler på værker, der har hjulpet millioner med at forstå, hvordan små ændringer i adfærd kan føre til store resultater.
Det, der gør selvhjælpsbøger effektive, er ofte deres evne til at oversætte komplekse psykologiske eller filosofiske idéer til enkle og anvendelige værktøjer. De giver struktur i en kaotisk hverdag og hjælper læseren med at tage ansvar for egen udvikling. Mange oplever, at de gennem bøgerne lærer at reflektere over egne vaner og tankemønstre – og det er netop her, forandringen begynder.
Et andet vigtigt aspekt er motivation. Selvhjælpsbøger kan fungere som en slags venlig stemme i baghovedet, der minder én om, at forandring er mulig, og at det er normalt at fejle undervejs. For nogle mennesker bliver en enkelt sætning eller et eksempel fra en bog et vendepunkt – et øjeblik, hvor noget giver mening på en ny måde. Det kan være nok til at skabe momentum og lysten til at tage det første skridt mod forandring.
Men det er også vigtigt at forholde sig kritisk til selvhjælpsbøger. Ikke alle bøger bygger på solid forskning, og nogle lover mere, end de kan holde. Derfor bør man som læser være opmærksom og vælge bøger med omtanke. Der findes nemlig både dybdegående og reflekterede værker – og overfladiske, kommercielle produkter, der blot spiller på folks usikkerheder.
Alligevel kan man ikke benægte, at mange mennesker finder ægte værdi i selvhjælpslitteratur. Når det bruges rigtigt, kan det være med til at skabe langsigtet forandring og give en følelse af handlekraft. Det handler ikke om at løse alle livets problemer gennem en bog, men om at finde inspiration, retning og styrke til at gøre noget – selv en lille ting – anderledes.
Selvhjælpsbøger er ikke mirakelmidler, men de kan være værdifulde redskaber i en personlig udviklingsrejse. De hjælper os med at stille spørgsmål, finde svar og skabe overblik i en ofte uoverskuelig verden. For den enkelte kan en god selvhjælpsbog være mere end blot ord på papir – den kan være begyndelsen på en positiv og meningsfuld forandring.
Du kan finde selvhjælpsbøger her
Eventyr har i århundreder været en vigtig del af menneskets fortælletradition. Disse fortællinger, som ofte begynder med “Der var engang…”, har haft til formål at underholde, undervise og videregive kulturelle værdier. Men selvom de gamle eventyr blev fortalt ved ildstedet, og nutidens eventyr måske findes på Netflix eller i børnebøger, spiller de stadig en vigtig rolle i vores liv.
Eventyr handler ofte om kampen mellem det gode og det onde. Helte og heltinder møder forhindringer, onde hekse, drager og trolde, men ender som regel med at sejre. Disse fortællinger følger ofte faste mønstre og symbolik – for eksempel tallet tre (tre prøver, tre brødre), en rejse eller en forvandling. De kan virke simple, men de rummer dybere budskaber. Mange eventyr er nemlig ikke blot fantasifulde historier, men metaforer for livets udfordringer og menneskets udvikling.
I gamle dage havde eventyrene en vigtig opdragende funktion. De blev brugt til at lære børn om moral, samfundets normer og konsekvenserne af dårlige handlinger. Fortællinger som Rødhætte, Hans og Grete eller Askepot har alle tydelige budskaber – pas på fremmede, vær ikke grådig, og det gode vinder til sidst. Eventyrene blev mundtligt overleveret fra generation til generation, og derfor var de også en måde at holde sammen på som familie og samfund.
I dag har eventyr stadig betydning, men de har ændret form. De findes i film, computerspil og moderne børnebøger. Mange klassiske eventyr bliver genfortalt eller gendigtet med et nutidigt twist, hvor kønsroller udfordres, og onde figurer får mere dybde. Selvom samfundet har forandret sig, har vi stadig brug for de temaer, som eventyrene tager op: mod, håb, kærlighed og kampen mod uretfærdighed.
Eventyr skaber også fællesskab. De giver os fælles referencerammer og hjælper os med at forstå os selv og hinanden. Selv voksne kan finde mening og trøst i eventyr, fordi de ofte fortæller om, hvordan man overvinder livets vanskeligheder.
Alt i alt er eventyr ikke bare gamle historier fra en svunden tid. De er levende fortællinger, der udvikler sig med os og vores kultur. Uanset om vi læser dem i en bog eller ser dem som film, minder de os om noget grundlæggende menneskeligt – nemlig troen på, at det gode kan sejre, og at alle kan finde deres egen vej i livet.
Find gamle og nye eventyr her
Haven er meget mere end blot en grøn plet i baghaven eller et stykke jord med blomster og buske. Den er et levende rum, der følger årets rytme og giver mulighed for både fysisk aktivitet, mental ro og bæredygtig fødevareproduktion. I en tid præget af stress, digitalisering og klimaforandringer har haven fået en ny betydning – som fristed, terapisted og en kilde til sundhed.
Haven ændrer karakter med årstiderne, og med den rette planlægning kan den bruges hele året. Foråret er en tid for fornyelse. Det er her, jorden varmes op, og de første frø bliver lagt i jorden. Aktiviteten i haven vokser i takt med planterne, og mange oplever glæden ved at se nyt liv spire frem. Sommeren er højsæson for haven – blomster står i fuldt flor, og grøntsager og frugter kan høstes. Her er haven både en arbejdsplads og et rekreativt område, hvor man kan nyde solen, spise ude og være sammen med familie og venner.
Efteråret bringer en mere rolig stemning. Træer skifter farve, og haven forbereder sig på vinteren. Det er tid til at høste de sidste afgrøder, beskære buske og lægge løg til næste forår. Vinteren er den stille periode i haven, men den er ikke uden værdi. Vinterhaven kan være smuk i sig selv med rimfrost og stedsegrønne planter. Samtidig giver den os tid til planlægning og refleksion, og den minder os om vigtigheden af pauser og hvile.
Forskning har gentagne gange vist, at kontakt med naturen har en positiv effekt på både det mentale og fysiske helbred. En have skaber mulighed for netop dette – og mere til. Det fysiske arbejde i haven, som at grave, plante og luge, fungerer som moderat motion og kan bidrage til at reducere risikoen for livsstilssygdomme. For ældre mennesker kan havearbejde være en måde at holde sig aktive på uden at overanstrenge kroppen.
På det mentale plan giver haven en følelse af ro og mening. At arbejde med planter og følge deres udvikling kan være en meditativ oplevelse, som reducerer stress og forbedrer humøret. Flere terapiformer bruger i dag havearbejde som en aktiv del af behandlingen, kendt som “haveterapi”. Det har vist sig særligt gavnligt for mennesker med depression, angst eller demens.
Desuden spiller haven en rolle i vores kost og bæredygtighed. Når man dyrker sine egne grøntsager og krydderurter, får man adgang til friske, næringsrige fødevarer uden pesticider. Det giver også en forståelse for sæsonernes betydning og madens oprindelse, hvilket kan fremme sundere spisevaner.
Haver er ikke kun til pynt – de er multifunktionelle rum, der kan forbedre livskvaliteten på mange niveauer. De bidrager til biodiversitet, mindsker byens varmeø-effekt og opsuger CO₂. På individniveau giver haven mulighed for fysisk aktivitet, mental restitution og sunde vaner. Uanset om man har en stor villahave, en kolonihave eller blot nogle krukker på altanen, så kan man få glæde af naturens rytme året rundt.
Haven er kort sagt en investering i både sundhed og bæredygtighed – en stille kraft i hverdagen med potentiale til at gøre en stor forskel.
Der er mange gode bøger om haver her
I en verden præget af hastige forandringer, teknologisk udvikling og globale kriser er det let at miste fokus på det, der i bund og grund er allervigtigst: børnene. De små mennesker, der endnu ikke har fået stemme i samfundsdebatten, men som bærer fremtiden i deres hænder. Børn er ikke bare vores afkom; de er levende beviser på menneskets evne til at skabe, håbe og fortsætte – og netop derfor er de det vigtigste i verden.
At sætte børn først bør være et universelt princip – ikke kun i vores familier, men i vores politiske beslutninger, i vores sociale strukturer og i vores økonomiske prioriteringer. Det er et moralsk og etisk ansvar, men også et praktisk og langsigtet hensyn. For ethvert samfund, der ignorerer sine børn, undergraver sin egen fremtid.
Et barns udvikling begynder længe før det tager sit første skridt eller siger sit første ord. Tryghed, nærvær og kærlighed fra de voksne omkring dem er fundamentalt for deres psykiske og følelsesmæssige udvikling. Et barn, der mødes med varme og stabilitet, får en indre styrke og tro på, at verden er et sted, hvor det er muligt at vokse. Omvendt kan manglende omsorg og utrygge rammer sætte spor, der varer ved langt ind i voksenlivet.
Forskningen i børns tidlige udvikling viser tydeligt, hvor afgørende de første leveår er for hjernens dannelse og personlighedens formning. Det handler ikke kun om individuel trivsel, men om samfundsøkonomisk sundhed. Forebyggelse og tidlig indsats sparer ikke bare menneskelige lidelser – det sparer også ressourcer i sundheds- og socialsystemet senere.
Det er en udbredt misforståelse, at børn primært er forældrenes ansvar. Selvfølgelig spiller forældre en afgørende rolle, men børn vokser ikke op i et vakuum. Institutioner, skoler, fritidsliv og det omgivende samfund har alle indflydelse. Et barn er også et produkt af de normer og muligheder, vi kollektivt skaber.
Derfor må vi stille os selv spørgsmålet: Hvordan prioriterer vi børn politisk og økonomisk? Hvordan vægter vi børns stemmer og behov i forhold til andre samfundsinteresser? Når der spares på pædagoger, skæres i støtteordninger eller nedprioriteres skoleområdet, sender vi et klart signal om, at børn ikke er så vigtige, som vi påstår.
Ansvar for børn rækker også ud over de nationale grænser. Millioner af børn i verden lever under vilkår, vi knap kan forestille os: børnearbejde, børnesoldater, børneægteskaber, hungersnød og manglende adgang til uddannelse. Det er en humanitær katastrofe, men også et globalt svigt. Når vi ser et barn i nød, må vi ikke se væk – heller ikke når barnet befinder sig tusindvis af kilometer væk.
Vi lever i en verden, hvor vores handlinger i ét land har konsekvenser i et andet. Derfor er det vigtigt, at vi også ser vores rolle i den globale kontekst. At sikre børns rettigheder, bekæmpe fattigdom og støtte uddannelse i verdens mest udsatte egne er ikke velgørenhed – det er ansvar.
Børn er nysgerrige, umiddelbare og ufiltrerede. De bærer på en åbenhed, som ofte går tabt i voksenlivet. De ser ikke forskel på hudfarve, nationalitet eller status – medmindre de lærer det. Det er derfor, børn også kan være vores læremestre. I deres blik ligger et håb om noget renere, mere ærligt og mere retfærdigt. Det er op til os voksne at bevare den gnist og ikke kvæle den med kynisme eller ligegyldighed.
Når vi prioriterer børn, prioriterer vi ikke blot fremtiden – vi prioriterer også nuet. For hvert barn, der føler sig set, elsket og trygt forankret i verden, vokser der et menneske frem med større evne til empati, samarbejde og ansvarlighed. Og det er netop den slags mennesker, verden har brug for.
At sætte børn i centrum er ikke en følelsesladet floskel – det er en nødvendighed. Børn er ikke små voksne, og deres behov kan ikke udsættes til senere. De har brug for os nu. Ikke kun som forældre, men som samfund og som medmennesker. Hvis vi ønsker en verden præget af fred, retfærdighed og bæredygtighed, må vi begynde med dem, der en dag skal bære den videre: vores børn. For de er – uden tvivl – det vigtigste i verden.
Der er skrevet mange bøger om børn. Find nogle her