Kategori: døgnrapport

  • Indbrud i bibliotek

    AI genereret billede

    Kl 11.54 bliver det anmeldt, at der i løbet af natten har været indbrud på biblioteket hvor ukendt gerningsmand har opbrudt hoveddøren og forsøgt at blænde overvågningskameraerne ved hjælp af spraymaling. Gerningsmanden beskrives som 30-35 år og kronraget. Han ankom til stedet på et el-løbehjul og beskrives videre som havende en stor næse og være iført lyse bukser, lys jakke, mørke sko og så havde han en pandelampe på og en rygsæk på. Uvidst om der er stjålet noget. Politiet hører gerne fra folk, der har bemærket manden i Ringsted omkring klokken halv tre om natten.

  • Færdselsuheld i rundkørsel

    Kl 21.00 skete der et færdselsuheld, da en kroatisk personbil kørte tværs gennem rundkørslen og blev kastet op i luften. Bilen landede dog igen på alle fire hjul. Den 32-årige fører slap uskadt, mens hans passager, en 31-årig mand, kom mere alvorligt til skade. Der blev derfor tilkaldt lægehelikopter til behandling af manden. En alkometertest af den 32-årige viste, at han var beruset et godt stykke over der tilladte.

  • Mistænkelig varevogn standset

    AI genereret billede

    Kl 21.08 standsede politiet en varevogn på svenske plader med en hel del personer i. det lykkedes et par af personerne at forsvinde fra stedet og i det samme indløb der flere melding til politiet om, at der havde været et knivstikkeri i nærheden og at flere personer med relation til knivstikkeriet nu skulle være i slagsmål med hinanden ude på motorvejen. Det er politiets vurdering, at der var tale om forsøg på at aflede politiets opmærksomhed, så varevognen kunne slippe væk.
    Det lykkedes dog politiet både at konstatere, at der ikke var tegn på knivstikkeri og samtidigt anholde seks voksne fra varevognen, der blev taget med politistationen. Det blev også en 12-årig dreng, der var med i varevognen. Den ene af mændene samt den 12-årige blev fundet på vej væk fra bilen ved brug af politihund. Køretøjet er meldt stjålet i Sverige og politiet undersøger nu, hvad der videre skal ske med de seks personer. Den 12-årige dreng blev i løbet af natten afhentet af et familiemedlem fra Sverige.

  • Påvirket fører af rendegraver

    AI genereret billede

    Kl 21.20 blev en patrulje sendt til en parkeringsplads i Strøby, hvor der var mistanke om, at en stjålet rendegraver befandt sig. Patruljen fik på stedet kontakt til en 43-årig mand, som fremstod beruset. Da der var mistanke om, at manden forinden havde kørt rendegraveren blev han sigtet for spirituskørsel og medtaget til blodprøve. I forhold til selve tyverisagen henvises til døgnrapporten for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

  • Eksplosion i opgang

    AI genereret billede

    Kl 23.21 kom der flere 1-1-2 opkald omkring en eksplosion i en opgang i Gersagerparken. Sprængningen havde forsaget skader i hele opgangen, hvor ruder, opgangsdøre og loftplader var gået i stykker eller knust. Natten igennem er gerningsstedet blevet undersøgt, mens politiet har været talstærkt tilstede i en tryghedsskabende indsats, som fortsætter onsdag. Politiet søger vidner, der kan have set eller hørt noget på gerningstidspunktet. De kan kontakte 1-1-4.

  • Tyveri af havetraktorer fra to adresser

    AI genereret billede

    Kl. 08.22 blev et indbrud i et værksted anmeldt. Her kunne anmelder fortælle, at der foruden to elcykler var blevet stjålet en havetraktor til en værdi af 130.000 kr. Senere samme dag kl. 16.00 indløb endnu en anmeldelse fra samme vej. Her var der ligeledes blevet stjålet en havetraktor med en værdi på 40.000 kr. fra anmelders maskinhal. Begge episoder efterforskes nu.

  • Cykel til 35.000 kr. stjålet og sidenhen leveret tilbage til lykkelig ejer

    AI genereret billede

    Kl. 08.10 blev der lavet en anmeldelse om, at en familie havde fået stjålet deres ladcykel til en værdi af 35.000 kr. ved stationen i Holbæk. Nærpolitiet gennemså herefter overvågning, hvor de kunne se, at der kl 02.16 havde indfundet sig en person med en vinkelsliber, der havde skåret cyklens lås op. Anmelder kunne meddele, at de have en GPS-tracker i cyklen, og at de nu kunne se, at den befandt sig på en adresse i Holbæk. Da patruljen ankom til stedet, kunne de se, at GPS-trackeren var blevet fundet af tyvene og skubbet ind under vinduesviskeren på en bil, hvorefter patruljen foretog en rundering i området og fandt cyklen påsat ny lås af cykeltyven. Nærpolitiet kunne ud fra overvågning og lokalt kendskab snuse sig frem til, hvem cykeltyven formentligt er, og han kan nu se frem til en sigtelse for tyveriet. Familien fik herefter leveret cyklen tilbage og kunne fortælle, at de var lykkelige over at få cyklen retur, da det var familiens primære transportmiddel, og de takkede politiet mange gange.

  • To butikstyve idømt straks-dom

    AI genereret billede

    To mænd på 23 og 29 år blev sent torsdag straffet med 60 dages fængsel og efterfølgende udvist af landet.

    De to blev anholdt onsdag i Faxe efter et butikstyveri mod et lokalt supermarked. En ansat fulgte i bil efter mændene og fik politiet dirigeret frem, så de kunne anholde de to, der havde stjålet fem flasker champagne og nogle batterier.

    Det viste sig, at mændene også kunne sættes i forbindelse med yderligere et butikstyveri samme dag i et supermarked i Præstø samt et butikstyveri den 7. juli i et supermarked i Faxe.

    Mændene var på forhånd efterlyst af Midt- og Vestsjællands Politi for at have stjålet varer til en værdi af 25.000 kroner fra supermarked i Kalundborg tilbage i maj måned. De blev derfor fremstillet ved et retsmøde torsdag i Roskilde, hvor sagen kunne afgøres med en straksdom.

    I bilen blev desuden fundet en del værktøj, som de ikke kunne redegøre for. De blev derfor ud over de fire butikstyverier også dømt for hæleri for så vidt angår besiddelsen af værktøjet.

    “De systematiske butikstyverier er en plage for forretningerne. Her blev der gjort kort proces mod de to mænd, som fik deres sag afgjort med det samme og som efterfølgende vil blive sendt ud af landet med indrejseforbud i seks år”, siger anklagerfuldmægtig Cathrine Rasmussen for anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland.

    Begge mænd modtog dommen og blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

  • Færdselskontrol

    AI genereret billede

    Kl. 23.55 blev en bilist standset ved en burgerbar på Køgevej i Roskilde rutinemæssigt. Bilisten, en 42-årig mand fra Mørkøv, blev i en narkometertest fundet positiv for kokain og hash med narko. Han blev derfor anholdt for at få udtaget en blodprøve. Han var i forvejen frakendt førerretten i 10 år for narkokørsel, så han blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

  • Taget med overlæs

    AI genereret billede

    Kl 10.54 var en af politiets narkohundeførere ude at køre, da han bemærkede en lastbil, der så tung ud. Han fik derfor tilkaldt politiets tungvognsspecialister, der kunne få bilen på en vægt. Det viste sig, at lastbilen højest måtte veje 3500 kilo, men den blev vejet til 4780 kilo og dermed blev det til en bøde på 5.500 kroner til vognmanden og 3.000 kroner til chaufføren.