Kategori: døgnrapport

  • Mand i militærtøj skabte utryghed

    AI genereret billede

    Kl. 10.48 indgik anmeldelse om, at en mand iført militærtøj skabte utryghed i nærheden af en skole. Da skolens personale tog kontakt til manden, havde han ingen god forklaring på, hvad han lavede der. Han blev opfarende og skubbede til personalet, som tilkaldte politiet.

    En patrulje kørte til skolen, hvor de anholdt en 38-årig mand fra lokalområdet. Han satte sig kraftigt til modværge under anholdelsen og måtte pacifiseres. Under anholdelsen sparkede han de to betjente, så de kom lettere til skade. Den 38-årige blev sigtet for vold, og blev taget med i detentionen, da han var spirituspåvirket. Han blev løsladt næste morgen, og blev tilbudt behandling i det psykiatriske system. Politiet følger i dag om med skolen, om der er behov for et tryghedsbesøg fra lokalpolitiet.

  • Mistænkeligt forhold

    AI genereret billede

    Kl. 13.22 fik politiet en anmeldelse om, at en bil på mistænkelig vis lå og luskede rundt i området. To mænd var set stige ud af bilen nær Marksvinget. Anmelderen mente, at der kunne være tale om, at mændene var ude for at forberede et indbrud, og derfor kørte politiet frem til stedet og fik kontakt til den pågældende bil omkring Ølbyvej. Mændene i bilen ønskede dog ikke at tale med politiet og med anslået 140 km/t i byzonen tog de flugten. Bilen blev efterladt på Ågade, hvor de to mænd i bilen stak af til fods i retning mod Torvet. Trods omfattende eftersøgning med patruljer og hunde lykkedes det ikke i første omgang at finde de to mænd. Da der har været tale om vanvidskørsel blev bilen beslaglagt og politiet fortsætter nu efterforskningen for at finde frem til de to mænd.

  • Støvle i vandet vakte bekymring

    AI genereret billede

    Kl. 11.08 rykkede politi, brandvæsen og ambulance ud til Kalundborg Havn, hvor de var melding om en mulig drukneulykke. En forbipasserende kunne se en støvlesnude et stykke ude fra kysten, og selvom det blæste en del lå skoen stille. Da redningen kom frem kunne de også se støvlen i vandet, og brandvæsnet satte en båd i vandet og sejlede derud. Her blev det afklaret, at der heldigvis ikke var nogen personer i vandet, men blot tale om en løssluppen enlig støvle.

  • Ældre kvinde narret af udenlandske tricktyve

    Kl. 14.05 blev en 83-årig kvinde fra Himmelev, der befandt sig på gaden, kontaktet af to personer, som hjalp den 83-årige over gaden, som hun ville krydse. De to kvinder forsøgte at give den 83- årige nogle smykker på, som de medbragte. Kvinden ønskede ikke at medvirke til dette.

    En forbipasserende mandlig cyklist greb ind, og dette fik de to udenlandske kvinder til at gå hurtigt fra stedet. De satte sig ind i en bil, hvor der også befandt sig to mænd, som hurtigt kørte væk fra stedet. Den 83-årige opdagede i den forbindelse, at hendes guldhalskæde samt et flettet armbånd i guld var forsvundet sammen med de to kvinder.

    De to kvinder beskrives som:

    A: Kvinde, ca. 40 år, hudfarve: brun, yderligere kendetegn: Talte dårligt engelsk, iført: En lang sort frakke samt tørklæde.

    B: Kvinde, ca. 50 år, hudfarve: brun, yderligere kendetegn: talte dårligt engelsk, iført: En lang sort frakke og et orange/beige tørklæde med mørke striber om hovedet.

    Bilen de to kvinder satte sig ind i var en ældre Opel stationcar på polske nummerplader. På forreste passagerdør stod noget tekst.

  • Glade unge og høj musik ved sidste skoledag

    AI genereret billede

    Lokalpolitiet var med på sidste skoledag, som startede ved Musicon og om eftermiddagen flyttede til Folkeparken, hvor der var god stemning bland de mange unge fra Roskilde og Lejre. Mange havde medbragt soundbokse, men hvis der blev spillet urimeligt højt blev ejeren bedt om at skrue ned. Betjentene noterede nummeret på soundboksen, og ejeren fik af vide, at hvis det skete igen blev soundboksen taget i bevaring af politiet indtil dagen efter. Ud på eftermiddagen var der op imod 300 unge i Folkeparken, og det gav ikke anledning til at politiet måtte gribe ind. Omkring kl. 20.00 flyttede festen til et privat festlokale i byen.

  • Pas på brandfare på grund af tørke

    kl. 12.03 kørte politi og brandvæsen til melding om brand i en indkørsel ved et hus i Solrød. En beboer havde anvendt gasbrændet mellem fliserne, og en glød havde fået fat i den tørre hæk. Da politiet kom frem havde beboeren selv slukket ilden, da han havde haft en vand klar til samme formål. Ilden nåede derfor ikke at sprede sig, men der skete skade på omkring fire meter hæk.

  • Arbejdsulykke

    Kl. 11.44 modtog politiet en anmeldelse om en arbejdsulykke. Ulykken skete i forbindelse med byggeri af et hus, hvor flere elementvægge ankom til stedet. Den tilskadekomne, en 25-årig mand fra Greve, var i gang med at afmontere stropperne, der holdt elementvæggene fast, da de væltede ned over ham. Den tilskadekomne mand blev fløjet på sygehuset i en helikopter. Han meldes uden for livsfare og i stabil tilstand. Arbejdstilsynet orienteret.

  • Tabt kaffekop og nys forårsagede uheld

    Kl. 07.21 tabte en 31-årig mand fra Kirke-Hyllinge sin kaffekop under kørsel i en varevogn på Holbækmotorvejen i Roskilde i østgående retning. Da den 31-årige forsøgte at få fat i den tabte kaffekop, kom han til at dreje på rattet og i den forbindelse påkørte han en bil, der blev ført af en 41-årig kvinde fra Holbæk. Der skete udelukkede materiel skade ved sammenstødet.

  • Bilist udgav sig for at være fra politiet

    Kl. 07.17 fik politiet anmeldelse om, at der havde været en uoverensstemmelse i trafikken i Solrød. Ifølge den ene bilist, en 45-årig mand fra Køge, var den anden bilist kørt op på siden og havde råbt “politi” mens han viste et par håndjern.

    AI genereret billede

    En patrulje blev sendt til området og fandt frem til den anden bilist, en 18-årig mand fra Stevns, som erkendte, at han havde haft en uenighed med en anden bilist kort forinden, hvor han havde vist et par legetøjshåndjern. Han blev sigtet for at udgive sig for at være fra politiet, eller have råbt politi. Han blev gjort bekendt med, at det var en alvorligt sag, hvis man udgav sig for at være en myndighed.

  • Omsider anholdt


    Efter flugt: 28-årig dømt for våbenindsmugling under bandekonflikt

    København 6.maj 2025 – En 28-årig mand er tirsdag blevet idømt fire år og ti måneders fængsel ved Københavns Byret for sin rolle i indsmugling af skydevåben under en voldsom bandekonflikt i 2019.

    Sagen, der er efterforsket af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), omhandler indsmuglingen af tre pistoler og tilhørende ammunition fra Sverige til Danmark den 9. oktober 2019. Våbnene blev ifølge retten bragt til landet som led i en optrapning af konflikten mellem to rivaliserende bandegrupperinger, hvor brugen af skydevåben var udbredt.

    AI genereret billede

    Den dømte, som dengang var medlem af den ene bande, instruerede en medgerningsmand til at hente våbnene i Sverige i en bil og efterfølgende tage dem med tilbage til Danmark via tog. Medgerningsmanden blev allerede i februar 2024 dømt i sagen.

    Også den nu 28-årige blev på det tidspunkt kendt skyldig, men udeblev fra domsafsigelsen og blev efterfølgende internationalt efterlyst. Han blev i december 2024 anholdt i Spanien og udleveret til Danmark.

    Retten fandt tirsdag beviserne mod ham tilstrækkelige og fastsatte straffen til fængsel i fire år og ti måneder.