Forfatter: omsider

  • Om løbehjul

    Forståelsen af det danske sprog er ikke altid lige god med AI. Her er hvad Grok mener om løbehjul:

    hvad er et løbehjul

    tegn et løbehjul

    kan et løbehjul have to hjul

    hvad hedder løbehjul på engelsk

    hvad er dette


    AI chat har bedre styr på løbehjul:

    hvad hedder løbehjul på engelsk


    ChatGPT ved det også:

    tegn et løbehjul


    Og endelig Claude:

    hvad er et løbehjul

    tegn et løbehjul


    Vi giver det sidste ord til Grok:

    tegn en mand på en sparkecykel med et løbehjul

  • Mand krænkede dreng

    AI genereret video

    Kl 17.01 fortalte en 15-årig dreng, at han kort forinden var blevet antastet af en mand, der havde stoppet ham, da han kom kørende på sin knallert ved cykelbroen i Benløse. Manden havde givet udtryk for, at han ville have sex med drengen, der kørte fra stedet.
    Manden beskrives som 30 år, 180 cm høj, kraftig af kropsbygning, lys i huden og med grå skægstubbe og iført grå sweatshirt, sorte jeans og hvide og sorte Nike sko. Han havde desuden et hvidt løbehjul med sig. Politiet hører gerne på 114 fra folk, der bemærket manden.

  • Kvinde død i cykelulykke

    AI genereret billede

    kl. 10.03 påkørte en 82-årig kvindelig cyklist støttebenene på en parkeret lastbil, som var i gang med at læsse varer af i en indkørsel. Lastbilen holdt på cykelstien, så den ældre kvinde måtte køre ind på fortovet for at passere, men har formentlig overset lastbilens støtteben, som hun ramte og slog hovedet alvorligt. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor kvinden blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

    Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet, som viste, at lastbilens orange blink var tændt under arbejdet, men der var ikke opsat yderligere afspærring omkring støttebenene. Lastbilen blev gennemgået af politiets tungvognsspecialister, og chaufføren, en 35-årig mand fra Midtjylland, blev afhørt.

    I går aftes kom meldingen fra sygehuset om, at den 82-åriges liv ikke stod til at redde. De pårørende er underrettet. Lastbilchaufføren kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

  • Butikstyveri – Roskildevej

    AI genereret billede

    Kl 18.08 kørte politiet til et supermarked, hvor personalet havde bemærket at en mand stjal varer fra køledesken til værdi af over 3500 kroner. Han gik ud af butikken og flygtede på en knallert. Der var dog en af politiets hundepatruljer i nærheden som forsøgte at indhente den flygtende butikstyv, og det førte til, at manden kort efter væltede i en rundkørsel. Her hjalp forbipasserende med at tilbageholde ham indtil patruljen nåede frem. Der var tale om en 46-årig mand fra Tølløse. Manden blev ud over butikstyveriet også sigtet for at køre på knallert selvom han var påvirket af alkohol.

  • Røver blev hurtigt anholdt

    AI genereret video

    Kl. 08.41 anmeldte personalet i en dagligvarebutik, at en mand havde truet med en kniv i butikken og fået udleveret fem pakker cigaretter. Manden lavede et kassedyk og løb fra stedet med de stjålne kontanter og cigaretter. Røveren, en 22-årig mand, blev anholdt kl. 08.54 og overdraget til psykiatrisk behandling. Manden er sigtet i sagen.

  • Butikstyv stjal alkohol

    AI genereret video

    Kl 18.06 standsede personalet en 36-årig svensk statsborger, der havde puttet 11 flasker whiskey og to t-shirts i sin rygsæk. En patrulje kørte frem og sigtede manden, der erkendte tyveriet.

  • Bus påkører jernbanebom

    AI genereret billede

    Kl. 17.18 kontaktede flere personer politiet, da de havde været vidner til, at en bus havde påkørt en bom ved jernbaneoverskæringen i Kirke Eskilstrup. Chaufføren, en 43-årig mand, havde derefter kørt videre fra stedet, selvom noget af bommen var knækket af. Politiet fik kontakt til chaufføren, som vendte retur til uheldsstedet. Her forklarede han, at han var blevet blændet af solen, og at han ikke havde set, at skiltningen ved jernbaneoverskæringen lyste rødt, og han havde derfor ramt bommen. Chaufføren fortalte, at hans chef havde bedt om køre videre. Politiet fik kontaktet Banedanmark og orienterede dem om ulykken, således skaden kunne udbedres.

  • Indstilling af klimaanlæg ledte til påkørsel

    Kl. 07.40 blev en cyklist påkørt af en personbil. Ulykken skete som følge af, at bilisten havde forsøgt at indstille sit klimaanlæg, hvorefter bilisten fik en masse støv i ansigtet fra anlægget. Bilisten mistede udsynet, hvorefter bilen kørte op i en cyklist. Cyklisten, en kvinde på 51 år, mistede ved sammenstødet bevidstheden og blev hentet i helikopter, der fløj kvinden til hospitalet. Senere blev det meldt, at kvinden ikke længere var i kritisk tilstand.

  • Vand på vejen førte til uheld

    AI genereret video

    Kl. 00.30 mistede en bilist herredømmet over bilen i en sammenfletning lige før afkørsel 32 nordgående, da bilen kørte igennem en stor vandpyt. Bilen ramte venstre autoværn, snurrede rundt og ramte højre autoværn og ramte i nødsporet. Bilisten, en 46-årig mand fra Hedehusene, blev kørt til tjek på sygehuset, men slap uden alvorlig tilskadekomst. Vejhjælp hentede bilen.

  • Barn låst inde i bil

    AI genereret billede

    Kl 14.55 ringede en kvinde til politiet og fortalte, at hun var kommet til at låse sin lille søn inde i bilen sammen med nøglerne. En patrulje kørte til stedet og forsøgte at få åbnet ruden, men uden at det kunne lade sig gøre. Derfor blev løsningen at knuse ruden så bilen kunne blive åbnet og barnet kunne komme ud til sin mor igen.