Forfatter: omsider

  • Fuld mand gik ind i hus

    AI genereret billede

    kl. 21.13 ringede en ældre kvinde fra Kirkebyen og anmeldte, at en mand netop havde ringet på hendes dør. Da hun åbnede gik han ind, mens han talte til kvinden og gik lidt rundt i hendes hus, men forlod herefter stedet. Hun manglede nu sin taske indeholdende mobiltelefon og dankort. En hundepatrulje kørte frem til stedet, hvor de fandt kvindens taske 50 meter fra hjemmet med alle tingene i. De mødte en 38-årig spirituspåvirket mand fra Jylland, som passede på signalementet af den mand, som havde været inde i huset. Han blev sigtet for tyveriet af tasken, som han nægtede. Han fik herefter lov til at gå, men vil senere høre mere i sagen.

    Mens politiet var på stedet i gang med at tale med den mistænkte tyv kørte en bil med polske nummerplader ind på parkeringspladsen ved Havevangen, hvor bilen parkerede på en handicap p-plads, selvom den ikke have et handicapskilt i forruden. Den ene betjent ville påtale dette, men føreren løb fra stedet, så betjenten råbte ham an, men han fortsatte.

    Hundeføreren gik spor efter den undløbne bilist, og fandt ham på en adresse ikke langt derfra. Føreren viste sig at være en 33-årig mand fra Odsherred, som var frakendt førerretten. Bilen viste sig at være en afmeldt dansk bil, som blot havde fået sat polske nummerplader på. I bilen fandt politiet en lille pose kokain, og i lejligheden fandt patruljen 12 gram hash og en machete, som den 33-årige blev sigtet for at besidde. Bilen blev beslaglagt, da den 33-årige havde kørt gentagne gange i frakendelsestiden, og han kan forvente et retsligt efterpil senere.

  • Politi på udlændingekontrol

    AI genereret billede

    Kl 10.45 tog politiets udlændingekontrol-gruppe ud på besøg på fire arbejdspladser i Køge.
    Der var tale om hhv et transportfirma, en bilvask, en massageklinik og et malerfirma. Alle steder var der styr på papirerne og således ingen sager for politiet.

  • Falsk bankbud gik i fælde

    AI genereret billede

    Det lykkedes i går for en snarrådig 75-årig kvinde sammen med politiet at lægge en fælde for en 29-årig mand, der forsøgte at snyde sig til kvindens hævekort.

    Det gik ikke helt som en 29-årig mand håbede på, da han i går eftermiddags mødte op ved en adresse i Solrød for at franarre en 75-årig kvinde hendes værdier.

    Kvinden var forinden blev ringet op af en mand, der gav sig ud for at være fra banken. Han havde oplyst, at kvindens konto var blevet brugt til at købe varer i Kina og derfor var det nødvendigt for banken at få hendes kort ind.

    Da kvinden ikke havde mulighed for at møde op hos banken med kortet, så ville “banken” sende et bud forbi efter hævekortet.

    Undervejs i samtalen fik kvinden dog mulighed for at ringe 112 og fortælle, at hun var ved at blive svindlet og derfor kunne politiet sende en patrulje til stedet. Betjentene satte sig til at vente i kvindens stue og kunne så uden problemer anholde den 29-årige, da han mødte op på adressen.

    Manden fremstilles tirsdag i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. I forvejen sidder tre andre personer i øjeblikket fængslet for lignende tilfælde af ældresvindel.

  • Brand i lejlighed

    AI genereret billede

    Kl. 02.29 modtog politiet en anmeldelse om brand i et lejlighedskompleks. Politi og brandvæsen kom frem til stedet, hvor en lejlighed var overtændt. Beboeren i lejligheden var ude af lejligheden og blev truffet på gaden, og brandvæsnet fik evakueret beboerne i tre lejligheder fra samme opgang som den brændende lejlighed. Ligeledes blev et nærliggende plejecenter kontaktet, men ingen her havde været udsat for røg.

    Den lejlighed, hvor branden opstod er udbrændt, og der er sodskader på facaden af bygningen på grund af kraftig røgudvikling. Flere lejligheder i opgangen har fået røg- og sodskader, der betyder, at beboerne skal genhuses. Årsagen til branden skal undersøges af politiets brandteknikere i løbet af mandag.

  • Anmeldelser om fire hætteklædte personer med pistol

    AI genereret billede

    Kl. 12.00 anmeldte en 51-årig kvinde, at hun netop havde set flere hætteklædte personer med noget, der lignede en pistol, på en tankstation. En patrulje kom frem til stedet, hvor de hætteklædte personer viste sig at være tre 18-årige mænd, der er elever på en uddannelsesinstitution. De tre mænd var i gang med at optage en video til et skoleprojekt. Patruljen talte med de unge mennesker om anmeldelsen og om, at deres ageren havde kastet en politianmeldelse af sig, inden eleverne blev sendt væk fra stedet.

  • Butikstyv med indrejseforbud tilbageholdt

    Kl. 15.22 blev en 42-årig mand fra Litauen tilbageholdt i en butik, da han havde stjålet en kuffert, som han havde lagt otte pakker mærkevareundertøj i, inden han forsøgte at forlade butikken uden at betale. Varerne blev tilbageleveret il butikken, som ikke havde noget erstatningskrav. Da den 42-årige ved en tidligere lejlighed er idømt indrejseforbud i Danmark i to år frem til 2027, er han tilbageholdt af politiet, mens sagen behandles.

    OPDATERING

    En 42-årig mand fra Litauen tilbageholdt onsdag d. 21. august i en butik, da han havde stjålet en kuffert, som han havde lagt otte pakker mærkevareundertøj i, inden han forsøgte at forlade butikken uden at betale. Manden havde i forvejen et indrejseforbud til Danmark, der gjaldt indtil 2027. Ved retten i Holbæk fik manden en straksdom på 30 dage og et nyt indrejseforbud på seks år.

  • Brand i plejehjem

    AI genereret billede

    Kl. 12.00 kom et 112 opkald om brand på et værelse på et plejehjem i Kalundborg, hvor der var ild i en sofa. Ilden blev hurtigt slukket med en pulverslukker, og ingen personer kom noget til skete til. Branden var startet i forbindelse med rygning, og der skete ingen skade på bygningen.

  • Vold og tumult på parkeringsplads

    AI genereret billede

    kl. 11.47 kørte politiet til anmeldelse om uorden og tumult på en parkeringsplads ved Grønstræde i Højby Sj. hvor to mænd var blevet uenige omkring parkering ved en minigolfbane. Der opstod et skænderi mellem parterne, og en 11-årig pige filmede optrinnet med sin mobiltelefon. En kvinde blandede sig og forsøgte, at få pigen til at stoppe med at filme, hvorunder pigen blev trukket i håret så hun faldt omkuld.

    Politiet sigtede en 45-årig mand fra København for at overtræde ordensbekendtgørelsen ved at skubbe til en 26-årig mand fra Midtjylland. En 53-årig kvinde fra Odsherred blev sigtet for vold mod den 11-årige pige fra Midtjylland.

  • Voldelig pølsetyv

    AI genereret billede

    Kl. 18.19 blev en årig mand tilbageholdt i en dagligvarebutik, efter at han havde betalt for en pakke frikadeller i scan and go-kassen, men undladt at betale for to pakker pølser fra butikken. En medarbejder konfronterede manden på parkeringspladsen, og i den forbindelse forsøgte pølsetyven at løbe fra stedet. Han blev dog fastholdt af medarbejderen, der blev tildelt et slag fra tyven, der i den forbindelse lykkedes med at stikke af fra stedet. Politiet kunne kort tid efter anholde tyven, der er en 61-årig mand fra Norge i nærheden. Han er blevet afhørt til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

  • To mænd sigtet for at male graffiti

    AI genereret billede

    Kl. 00.04 fik politiet anmeldelse om, at to mænd malede graffiti på en tunnelvæg på et stisystem under Agerskovvej i Køge. En patrulje kørte til stedet, hvor de tilbageholdt to mænd i 40´erne fra Køge med maling på fingrene. De blev sigtet for hærværk, og erkendte at de havde malet på væggen. Køge Kommune skal nu opgøre erstatningskravet for afrensningen af malingen, hvorefter de to vil høre mere i sagen.

    Politiet undersøger nu, om de to mistænkte kan stå bag flere sager om graffitihærværk i nærområdet.